Er opgave- og projektstyring inden for ERP lige dig? Leverer du opgaver til stor tilfredshed hos både kolleger og kunderne? Så søg stillingen!
Måske har du allerede solid erfaring med IT-opgaver og ERP-projekstyring og er nu klar til karriereudvikling og nye udfordringer ved brug af moderne IT-værktøjer, hvor du kan tage mere ejerskab - alene eller sammen med en seniorprojektleder?
Dine ansvarsområder:
- Vi søger en kollega, der kan tage ansvar for opgaver og projekter og sikre udførelsen heraf til tiden i tæt samarbejde med resten af projektteamet, bestående af kundeansvarlig, forretningskonsulenter og udviklere.
- Som projektleder overtager du leveranceaftalen, når kunderne har indgået en aftale om levering af udviklingsopgaver og/eller større ERP-projekter. Du er således være med lige fra oprettelse og booking af enkeltstående opgaver til planlægning og oprettelse af egentlige implementeringsprojekter, bestående af en række enkeltstående opgaver, der udføres af dine kolleger.
- Det vil også være dig, der kommunikerer med kunderne omkring de bookede opgaver og forventede leverngstidspunkter herfor - og intern følger op på og sikrer, at opgaverne udføres som aftalt og planlagt.
- Du vil være med på projektmøder med kunderne, hvor du har indkaldt til og opstillet oversigter for projektfremdriften og -økonomien. Har du allerede erfaring med selvstændig projektledelse, eller er dette en del af din udvikling, er det også dig, der fremlægger status både internt og for kunderne og følger op herpå, så fremdriften sikres.
Vi tilbyder:
- Et job, hvor du indgår som nøgleperson i projektteamet, der sammen leverer ERP-projekter til vores kunder, og sikrer leverancerne internt - og evt. over for kunden
- Et job, hvor du kommer til at arbejde med de bedste kolleger inden for hver deres ansvarsområder, så du altid kan få hjælp til din videre udvikling
- En hverdag, hvor vi samarbejder og taler respektfuldt til hinanden og kunderne - også selvom vi har travlt
- Mulighed for personlig og karrieremæssig udvikling, hvor vi tager udgangspunkt i, hvor du er nu og videreudvikler derfra
- En velafprøvet og succesfuld implementeringsmetode ("VP SureStep") og moderne apps, der understøtter metoden og processerne heri - lige fra opgaveoprettelse til automatisk fakturering fra Business Central - som du vil blive introduceret til og undervist i, så du selvstændigt vil kunne udføre opgave- og projektstyringen internt - og evt. på sigt forestå den kommercielle projektledelse af ERP-projekterne
- Et drømmejob, hvor vi har fokus på work-/life balance og kan sammensætte din arbejdsdag, så den matcher dine ønsker til privatlivet med en ekstra fridag om ugen, fleksibel arbejdstid eller hvad der måtte være vigtigt for dig lige nu.
Kan du se dig selv arbejde med ovenstående, så send os en ansøgning og dit CV til job@visionpeople.dk eller ring til konsulentchef Oliver Trans på 7023 3200 eller direktør Per Ibsen på 2222 7355, så vi kan se, om der er et godt match mellem dine ønsker til jobbet og vores forventninger til stillingen.
Vi ser frem til at høre nærmere fra dig.