Databehandleraftale til personfølsomme data

Når vi som IT-leverandør arbejder på kunders databaser med personfølsomme data, skal der udarbejdes en databehandleraftale

En databehandleraftale dokumenterer, hvordan vi samarbejder omkring jeres databaser og systemer, herunder processer, databehandling, dokumentation, sikkerhed, adgang, rettigheder m.m. for at sikre fortroligheden omkring jeres personfølsomme data, når I som (dataansvarlig) virksomhed giver os som IT-leverandør adgang til jeres systemer og data, og/eller beder os om at yde support på systemerne og evt. udvikle funktionalitet hertil.

EU-Persondataforordningen (GDPR) regulerer sikkerheden omkring håndtering af persondataloven og Datatilsynet efterser, at lovgivningen efterleves hos de virksomheder, der som dataansvarlige opbevarer personfølsomme data i virksomhedens mange forskellige systemer og databaser.

Der findes flere varianter af databehandleraftaler, og vi har god erfaring med, at vi sammen sætter os ned og definerer, hvordan vi samarbejder om netop jeres systemer og databaser, og om processerne eventuelt skal ændres og dokumenteres anderledes fremadrettet, så databehandleraftalen kan afspejle de aftalte samarbejdsprocesser.

Kontakt os nedenfor, hvis I ønsker ændringer til allerede indgåede databehandleraftaler, eller ønsker at samarbejde med VisionPeople omkring håndtering af jeres personfølsomme data

Kontakt os